Usikre Chris Brown

Det er ikke let at være popstjerne. I hvert fald ikke, hvis man samtidigt har tendenser til at være voldelig. Det har R&B-fænomenet Chris Brown måtte sande.

Efter at han overfaldt ekskæresten Rihanna og siden fik en dom for det, må han nu konstatere, at hans sikre fanbase pludselig er blevet lidt mindre sikker.

- De er ligesom delt op. Den ene halvdel elsker og støtter mig, mens den anden halvdel hellere så mig i fængsel, siger Chris Brown i et interview, der bliver sendt på musikkanalen MTV fredag.

Chris Brown udsender et nyt album på mandag, og det er i forbindelse med markedsføringen af det, at han nu taler ud.

/ritzau/

Popstjernen Chris Brown udstråler normal stor selvsikkerhed. Overfladen krakelerer dog lidt i et nyt interview med MTV.

Offentliggjort Sidst opdateret