Ustyrlig fan rager skuespiller på brysterne
Foto: Polfoto/Richard Shotwell
Polfoto/Richard Shotwell
Fem år bag tremmer.
Det kan blive realiteten for en 29-årig mand, efter han kom for tæt på den populære skuespillerinde Sarah Hylands bryster.
23-årige Hyland er lige nu i Australien for at optage et afsnit til den amerikanske tv-serie "Modern Family". I den forbindelse deltog hun torsdag aften i et socialt arrangement på et hotel i Sydney, hvor den 29-årige mand bad om at få taget et billede med den unge stjerne.
Og den pludselige kontakt var altså mere end manden kunne administrere. I hvert fald benyttede han ifølge nyhedsbureauet AP situationen til at befamle skuespillerinden på brysterne.
Sarah Hyland, der spiller rollen som den storøjede teenager Haley Dunphy, tilkaldte øjeblikkelig sine private sikkerhedsfolk, som straks henvendte sig til politiet.
Den 29-årige mand er ifølge politiet i New South Wales sigtet for det uanstændige overgreb og risikerer nu op til fems års fængsel.
Ikke overraskende var den unge skuespiller temmelig chokeret efter episoden og forlod derfor den sociale sammenkomst tidligt, beretter den australske avis The Sydney Morning Herald.
- Beklager over for alle mine fans, at jeg ikke kom og hilste. Jeg var nødt til at gå tidligt på grund af en upassende berøring fra en fan, skriver hun ifølge nyhedsbureauet AP på Twitter.
Newspaq
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie