Uvejr tvinger Seebach til aflysning: Kæmpekoncert rykkes til søndag
Rasmus Seebach måtte lørdag aflyse en koncert, men på mirakuløs vis er det lykkedes at få koncerten stablet på benene søndag. Foto: Fotograf Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix
Fotograf Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix
På grund af torden og regnvejr har Rasmus Seebach været nødt til at rykke en planlagt koncert.
Rasmus Seebach måtte tidligere lørdag med bedrøvet mine sande, at den store koncert, han skulle have afholdt lørdag aften, var nødt til at blive aflyst.
På grund af uvejr kunne der nemlig ikke garanteres for publikums sikkerhed, og derfor måtte popstjernen trække stikket til den stort anlagte familiekoncert i København, hvor også Burhan G og Hjalmer skulle spille.
Men nu er der godt nyt til de mange skuffede fans. På mirakuløs vis er det nemlig lykkedes at rykke koncerten til søndag.
- Det er med kæmpe glæde, at vi kan meddele, at der afholdes familiekoncert med Rasmus Seebach i morgen!
- Vi har alle været helt ulykkelige over aflysningen i dag, men har vægtet publikums sikkerhed over alt andet, og har således ikke set anden udvej end en aflysning, lyder det på Rasmus Seebachs Facebook-side.
- På grund af hele det fantastiske holds kæmpe fleksibilitet og stålsatte vilje til at få dette muliggjort er det altså nu en realitet, at der bliver afholdt familiekoncert i Valbyparken i morgen, samme tid og samme sted, lyder det.
Det oplyses desuden, at billetterne, der skulle gælde til lørdag, nu gælder til søndag, og at billetkøbere vil få en e-mail om, hvordan de skal forholde sig, hvis de er forhindrede i at deltage i koncerten søndag.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker