Vampyr-stjerne overrasker: Viser babybulen frem
Nikki Reed spillede vampyren Rosalie Hale i "Twiligth"-serien. Foto: /ritzau/Jordan Strauss
/ritzau/Jordan Strauss
Skuespillerinden Nikki Reed er gravid med sit første barn, og hun viser babybulen frem på Instagram.
Livet er ved at ændre sig markant for "Twilight"-skuespillerinden Nikki Reed, der snart udvider familien med en lille ny.
Det er den 28-årige skuespillerindes første barn, og hun og gemalen, skuespilleren Ian Somerhalder, har begge afsløret den glædelige nyhed på det sociale medie Instagram.
Her viser Nikki Reed den spirende babybule frem i en lyseblå kjole, mens "Lost"-skuespilleren giver den gravide mave et kys.
- Lille du. Jeg kender dig, men kun fordi jeg føler dig. Hvordan er det muligt at elske nogen så meget allerede? Jeg ved med sikkerhed, at det er den stærkeste følelse, jeg nogensinde har følt.
- Vi har delt denne krop i et stykke tid nu, og vi har allerede oplevet så meget sammen. Jeg kan ikke vente med at møde dig, skriver Nikki Reed til billedet.
Den kommende far, der har spillet med i "The Vampire Diaries" og "Smallville" har også skrevet en rørende besked til billedet på sin egen Instagram-profil.
- I mine 38 år på denne jord, har jeg aldrig oplevet noget stærkere og smukkere end dette. Jeg kan ikke tænke på noget mere spændende end det næste kapitel, og vi ønskede, at I hørte det fra os først, skriver han til det billedet af sig selv og hustruen.
Nikki Reed, der spillede vampyren Rosalie Hale i "Twiligth"-serien, og Ian Somerhalder fejrede deres toårs bryllupsdag i april, og i den anledning delte skuespillerparret også en rørende besked på Instagram.
- Min fyr, min mand, min skat, min partner i dette liv, min bedre halvdel. På præcis dette tidspunkt for to år siden gik vi hånd i hånd ind i det næste kapitel, vores kapital, sammen. Hver dag bliver bedre, hvert øjeblik kalder på mere, skrev Nikki Reed til et bryllupsbillede af parret i april.
Parret giftede sig næsten fire måneder, efter at de blev forlovet.
Se billederne her:
https://www.instagram.com/p/BTr76kAAqb1/?taken-by=iamnikkireed
https://www.instagram.com/p/BTr76jWgmvz/?hl=en
https://www.instagram.com/p/BTXoXYgAYtP/?taken-by=iamnikkireed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned