Veninde afslører: Nicole advarede mig om O.J.
Realitystjernen og forretningskvinden Kris Jenner afslører nye detaljer om sin egen rolle i den berygtede O.J. Simpson-sag.
For tyve år siden blev den professionelle amerikanske fodboldspiller, O.J. Simpson, frifundet for mord, men nu afslører realitystjernen og forretningskvinden Kris Jenner nye detaljer i den berygtede mordsag.
Hun og eksmanden, Robert Kardashian, som var forsvarsadvokat for O.J. Simpson, var gode venner med O.J. Simpson og hans ekskone, Nicole, som Simpson var anklaget for at have myrdet.
- Ved slutningen af Nicoles liv, tror jeg, det begyndte at gå op for hende, at hun blev nødt til at sige højt, hvad det var, der foregik, og at hun var i problemer. Og den ene ting, som hun fortalte os alle sammen på det tidspunkt, var: "Han slår mig ihjel, og han kommer til at slippe af sted med det", fortæller Kris Jenner i den nye dokumentarfilm, "The Secret Tapes of the O.J. Case: The Untold Story", som har premiere 30. september.
Forsvarsadvokaten Robert Kardashian fik til manges store forbløffelse den tidligere sportsstjerne og folkehelt frikendt i mordsagen i 1995, men flere gange er mordgåden vendt tilbage til medieoverfladen.
Kris Jenner har aldrig lagt skjul på, at hun tog Nicole Brown Simpsons parti under retssagen - modsat sin eksmand.
- Jeg vil altid føle mig skyldig, fordi jeg ikke var mere opmærksom, og at jeg ikke sagde noget, da jeg troede, der var noget galt - eller at jeg ikke oftere spurgte: "Har du lyst til at tale om det", fortæller hun i filmen.
O.J. Simpson endte dog alligevel bag tremmer, da han nu afsoner en dom på 33 år for et væbnet røveri, han blev dømt for i 2008.
Og selvom den tidligere sportsmand blev frikendt for mordet på Nicole Brown Simpson og hendes kæreste, Ron Goldman, blev han senere dømt til at betale de pårørende en erstatning på omkring 190 millioner kroner.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker