Veninde står frem: Nu er Kate gravid
Foto: Alastair Grant/AP
AP/Polfoto
"Hun er gravid, siger en kilde tæt på parret".
Sådan plejer det at lyde, når magasinerne skriver, at en kendis er gravid. Det er nemlig sjældent, at ordene bliver fulgt op af et navn og en, der vil stå bag sin udtalelse.
Nogle gange fordi historien ikke er sand, andre gange fordi kilderne er bange for, hvad der vil ske, hvis de står frem.
Derfor er der måske også grund til at spidse ører denne gang. For selvom graviditetsrygterne har svirret siden prins William tog hertuginde Kate til kone, så er det først nu, at en kilde til rygterne har lyst til at stå frem med navn.
Jessica Hay, der er barndomsveninde med hertuginden, fortæller nemlig til det australske magasin New Idea, at Kate er gravid.
- De planlægger at offentliggøre det i december. William og Kate er meget fokuserede på at få en familie, siger hun.
Jessica Hay har før fortalt pressen, at hun fik besked om parrets forlovelse, da hertuginden selv ringede hende op, men om de virkelig er så tætte, at hun også ville vide besked om en eventuel graviditet, er uvist.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned