Venner-stjerne: Min forlovede forbyder botox
Foto: Polfoto/Evan Agostini
Polfoto/Evan Agostini
Det er ingen hemmelighed, at botox og plastikoperationer er i høj kurs blandt aldrende Hollywood-stjerner.
Men for "Venner"-skuespilleren Jennifer Aniston kommer det aldrig på tale, at hun skal bruge unaturlige midler for at se yngre ud. Det forbyder Justin Theroux, som hun er forlovet med, nemlig.
- Han vil blæse min hjerne ud med en pistol, hvis jeg putter noget som helst ind i mit ansigt på nogen måde, siger skuespillerinden til Yahoo! Beauty.
Dog kommer det nok aldrig så langt, at Theroux peger en pistol mod Anistons pande. Hun er nemlig heller ikke selv en stor tilhænger af den falske skønhed, som plastikoperationer og botox giver.
- Når jeg ser kvinder, som forsøger at blive yngre, end de er, knuser det mit hjerte. Jeg synes, at det får dem til at se meget ældre ud, og det eneste, jeg ser, er usikre personer, som ikke vil lade dem selv blive ældre, siger Aniston.
Selv om hun efter sigende afskyr plastiske operationer, skulle man dog næsten tro, at hun selv havde været under kniven. Aniston er nemlig 45 år gammel, men rynkerne lader indtil videre vente på sig hos den populære skuespillerinde.
Newspaq
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker