Venner-stjerne opgiver sin veltrænede krop
Jennifer Aniston er kendt for sin skønhed, men i filmen "Cake" ser hun noget anderledes ud. Foto: Polfoto/Evan Agostini
Polfoto/Evan Agostini
Jennifer Aniston droppede fysisk aktivitet, fordi hun skulle spille en bestemt rolle. Befriende, mener superstjernen.
Vi kender hende som den veltrænede superstjerne, som kvinder over alt i verden misunder på grund af hendes skønhed.
Men i filmen "Cake" er det en ganske anderledes Jennifer Aniston, man oplever. Det er nemlig tydeligt, at hun har ligget på den lade side i forhold til kost og motion for at forberede sig til rollen.
- Jeg lavede ingen fysiske aktiviteter overhovedet. Faktisk lod jeg nærmest mig selv falde fra hinanden rent fysisk, og det var rigtig vigtigt i forhold til den rolle, jeg skulle spille, fortæller den 45-årige skuespillerinde til Vanity Fair.
Vigtigt var det også, at hun ikke brugte make-up. Og det var "Venner"-stjernen glad for.
- Det var faktisk ekstremt befriende ikke altid at skulle have make-up og høje hæle på. Og den karakter, jeg spiller, er i bund og grund en person, der har givet op, og det forsøgte jeg at vise, siger hun.
Anistons karakter i filmen er en kvinde, som lider af kroniske smerter. Filmen blev i sidste weekend vist til filmfestivalen i Toronto, hvor hovedrolleindehaveren modtog stående bifald, da forestillingen sluttede.
Det er endnu ikke bestemt, hvornår filmen får premiere, men det bliver engang i 2015.
Newspaq
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned