Skilsmisse efter 11 år og et omfattende problem med alkohol fik kort efter nytår skuespilleren David Arquette til at tjekke ind på en afvænningsklinik.
Nu er den 39-årige eksmand til Venner-stjernen Courteney Cox igen på rette kurs, og søndag forlod han afvænningen efter fire ugers behandling.
- Han har færdiggjort behandlingen og er tjekket ud. Han har det godt, og han er klar til at se fremad, siger en talsperson for skuespilleren til People.com.
Courteney Cox og David Arquette mødte hinanden under indspilningen af den første Scream-film og blev gift i juni 1999, mens skilsmissen blev offentliggjort 11 år senere - i oktober sidste år.
Siden har Arquette haft store problemer med alkohol, hvilket i starten af januar fik ham til at søge hjælp for sit alkoholmisbrug og 'andre problemer'.
- Jeg beundrer David og hans beslutning om at gøre noget for at få et bedre liv. Jeg elsker og støtter ham, sagde Courteney Cox til People.com, da Arquette frivilligt tjekkede ind på afvænningscentret.
Sammen har parret datteren Coco på seks år.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde