Vennerne sagde farvel til Soprano-stjernen
Foto: Julio Cortez/AP
AP/Polfoto
James Gandolfini føjede god arbejdsmoral og følsomhed til sin mest mindeværdige rolle som Tony Soprano i tv-serien "The Sopranos."
Sådan huskede vennerne ham ved begravelsen, der fandt sted på Manhattan i New York torsdag.
- Han kunne stå og tale med dig, ligesom vi to taler sammen lige nu og blive kaldt på optagelse og være brutal. Han havde en guds gave, fortæller George Loros, der spillede gangsteren Ray Curto i tv-serien, til Reuters.
Også manden bag "The Sopranos", David Chase, deltog sammen med store dele af "The Sopranos"-teamet ved begravelsen, og Chase var en af talerne ved højtideligheden:
- James sagde en gang til mig: - Ved du, hvad jeg gerne vil være? En mand. Det er det hele.
David Chase huskede også tilbage på James Gandolfini, da denne var en meget ung mand.
- En trist dreng, forbløffet og forvirret. Man kunne se det i dine øjne. Det er derfor, du blev sådan en god skuespiller, lød det.
Gandolfini faldt om på et hotelbadeværelse i Rom for en uge siden, mens han var på ferie med sin 13-årige søn. Skuespilleren blev kun 51 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie