Verdens bedste skuespiller er død

Skuespilleren Pete Postlethwaite, der senest har været med i både "Inception" og Ben Afflecks thriller "The Town", er gået bort efter længere tids kræftsygdom.

Hans skuespillerkarriere går langt tilbage, og han er især kendt fra sin rolle i filmen "I faderens navn". som han blev nomineret til en Oscar for.

Steven Spielberg, der arbejdede sammen med Pete Postlethwaite i både "Amistad" og Jurrasic Park, kaldte ham for den bedste skuespiller i verden - noget som Pete Postlethwaite senere jokede med.

- Jeg er sikker på, at han sagde "Det, der er med Pete, er, at han tror, han er den bedste skuespiller i verden".

Pete Postlethwaite blev kun 64 år, men han nåede at skaffe sig mange venskaber på filmsets rundt omkring.

Èn af dem, der sørger over skuespillerens død, er Elizabeth Hurley.

- Virkelig sørgeligt med Pete Postlethwaite. Jeg arbejdede sammen med ham, og han var virkelig en fantastisk skuespiller og fyr, skriver hun på twitter.

Den sidste film, han nåede at være med i, hedder Killing Bono og har premiere til foråret.

/ritzau/

Pete Postlethwaite, der blev kaldt verdens bedste skuespiller af Steven Spielberg, er død af kræft.

Offentliggjort Sidst opdateret