Verdenskendt komiker blander sig i giraf-drab
Foto: Polfoto/Ben Hider/AP
Polfoto/Ben Hider/AP
Søndag måtte girafungen Marius lade livet for en boltpistol i København Zoo.
Grunden til aflivning var, at girafungen var i overskud, og at det ikke var muligt at sende ham til en anden zoologisk have, uden at skabe indavlsproblemer.
Men drabet på den langhalsede dyreunge har fået danske dyreelskere op i det røde felt. Og danskerne er ikke de eneste. Også den britiske komiker Ricky Gervais melder sig nu under Marius' faner og skælder ud på Københavns zoologiske have.
- Jeg er meget skuffet over København Zoo, skriver komikeren søndag på sin Facebook-profil og fortsætter:
- At dræbe et smukt og sundt dyr, fordi det er i overskud, er simpelthen ikke godt nok, skriver han.
Også den amerikanske komiker og skuespiller Kirstie Alley var på banen på Twitter med kritik af aflivningen.
- Jeg har set meget misbrug i mit liv, men drabet på den babygiraf i Københavns Zoo er overvældende. Jeg bliver nødt til at tage en grædetur, skrev hun på sin Twitter-profil søndag.
Marius' aflivning og obduktion, som fandt sted foran søndagens Zoo-gæster, skete som et led i det europæiske avlsprogram for giraffer. Hans kød blev anvendt som foder til rovdyrene.
Newspaq
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker