Verdenskendt sangerinde vil skifte karriere
Madonna stopper måske snart med at synge på scenen. I stedet vil hun lave komik. Foto: Polfoto/Joel Ryan
Polfoto/Joel Ryan
Madonna har planer om at lave stand-up komik, når hun ikke længere kan leve af at lave musik.
Det er aldrig for sent at skifte karriere.
I hvert fald ikke hvis man spørger veteransangerinden Madonna. Hun har nemlig planer om at blive komiker, når hun ikke længere kan leve af musikken.
Det fortalte hun for nylig til tv-værten Jonathan Ross.
- Jeg har planlagt det hele. Jeg skal lave stand-up komik. Jeg har før gjort det foran folk, og jeg fik dem til at grine, forklarer hun.
Den verdenskendte "Like a Virgin"-hitmager vil dog ikke lave traditionel komik. Hun har nemlig en idé til, hvordan hun kan skille sig ud fra mængden af andre komikere.
- Jeg er helt vild med idéen om mig selv, der bare sidder på en stol foran et bord, hvor jeg drikker en drink eller to, mens jeg taler om mit eget liv. Så vil jeg bare sidde og fortælle sjove historier. Lad os kalde det "sit-down-comedy", siger den 56-årige superstjerne.
Madonna er en af de mest indflydelsesrige musikere i verden, og den amerikanske pladeindustri anfører hende som nummer et på listen over de bedst sælgende popmusikere i det tyvende århundrede.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned