Roskilde Festival får i år besøg af det danske rockband Veto, der har Troels Abrahamsen i spidsen.
Veto er netop udkommet med deres tredje studiealbum, der hedder "Everything is Amplified".
Den 24. marts drager bandet ud på en danmarksturné, der altså også bringer dem forbi Danmarks største festival, hvor de skal spille for tredje gang. De har tidligere optrådt på festivalen i 2006 og i 2008.
Den første single fra bandets nye album "This Is Not" har allerede været Ugens Uundgåelige på P3, og gæsterne på Dyrskuepladsen kan håbe på at høre populære numre som "You Are a Knife" og "You Say Yes, I Say Yes".
Roskilde Festival har samtidig annonceret, at tre andre bands også vil besøge festivalen til sommer. Det drejer sig om det canadiske band Destroyer, det svenske band Little Dragon og det australske band Tame Impala.
I forvejen er rapperen L.O.C., rockbandet Kings Of Leon og heavy metal-bandet Iron Maiden allerede på programmet ligesom den danske duo De Eneste To og den alternative rockdronning PJ Harvey.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned