Drop askepotkjolen og de lidt for fortænkte kreationer. Vi vil se dig i råt læder!
Omtrent sådan lyder dommen fra læserne af magasinet People, der har iværksat en afstemning om, hvilke af Beyonces fire Grammy-outfit, der klæder den amerikanske sangerinde bedst.
Beyonce mødte op på den røde løber i en gulvlang kjole fra Stephane Roland. Flot var den, mener 33 procent af Peoples løsere, men ikke den flotteste.
Det var derimod den ultrakorte, rå læderkjole, som sangerinden havde smøget sig ned i for at optræde til weekendens Grammy-show.
Kjolen fra Atelier Versace formåede at begejstre hele 37 procent af Peoples læsere så meget, at de stemte på læderet.
Beyonce var i øvrigt det helt store navn ved Grammy-showet. Hun var nomineret til ikke færre end 10 priser. Og med en høst på seks Grammyer blev hun aftenens ubestridte dronning.
Priserne modtog hun i en sag fra Armani Prive, hvor overfladen var dækket af små kæder. Nej tak, Beyonce, siger Peoples læsere, bortset fra 15 procent, der var fint tilfredse med Armani-kreationen.
Mindst populær er kjolen fra Balmain, som Beyonce iførte sig til den store fest efter prisshowet. Kun 14 procent af Peoples læsere bryder sig om den nedringede og lidt pjaltede sorte sag.'
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker