Racerkører Casper Elgaard og hans dansepartner Vickie Jo Ringgaard er endt i farezonen forud for fredagens Vild med Dans. Vickie Jo Ringgaard er blevet skadet, og hun ved ikke, om hun kan danse i aften.
- Jeg var lidt træt i min krop i går, da vi skulle træne for tredje gang. Så da jeg drejede, fik jeg et eller andet i klemme i mit knæ. Jeg kom ikke rundt, fortæller Vickie Jo til Ritzau.
Vickie Jo ved endnu ikke, om hun kan gennemføre aftenens to danse. Hun fortæller, at det er meget smertefuldt, når hun bevæger sig.
- Jeg har fået noget behandling i går og i dag. Jeg er ikke blevet røntgenfotograferet, men vi tror ikke, det er menisken. Hvad det så er, det ved jeg ikke, fortæller den professionelle danser.
Aftenens udsendelse går i gang klokken 20, og først i sidste øjeblik bliver det afgjort, om Vickie Jo kan gennemføre.
- Lige nu får jeg en masse smertestillende, og så venter jeg på, det virker, så jeg kan finde ud af, hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan, siger Vickie Jo.
Vickie Jo og Casper Elgaard har klaret sig godt hos dommerne i showet indtil videre og har ikke været i fare for at ryge ud. Men det kan ændre sig i aften, hvis Vickie Jo ikke er i stand til at danse ordentligt. Og parret må derfor håbe på hjælp fra seerne, der kan sende dem videre trods skaden.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker