Victoria Beckham blev mor til sit fjerde barn, en datter, i juli, men vendte hurtigt tilbage til jobbet som designer for at færdiggøre sin næste kollektion, og det slog hende ud.
- Jeg bliver ellers sjældent syg, fortæller Victoria Beckham til Now Magazine.
Hun var ikke i tvivl om, at det var stress, da hun kort før jul vågnede med en infektion i hals og bryst.
Med hendes mand, fodboldspiller David Beckham, i Los Angeles og designerjobbet i London kunne Victoria, mor til Brooklyn på 12 år, Romeo på 8, Cruz på 6 og lille Harper, tydeligt mærke presset.
Den stressede tilværelse indhentede kort før jul designeren, som måtte bide i det sure æble og lægge sig syg.
- Jeg nåede til et punkt lige før jul, hvor jeg ikke var sikker på, om jeg kunne klare det hele, fortæller Victoria Beckham.
Heldigvis for den tidligere Spice Girl blev hun først syg natten efter sin sidste arbejdsdag i London. Hun nåede at færdiggøre sin kollektion, der blev vist til modeugen i New York i sidste weekend.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde