Victoria Beckhams diadem skal på auktion
Da den tidligere Spice Girl Victoria Beckham blev gift med fodboldspilleren David Beckham, sad parret på matchende guldtroner. Victoria var iført en brudekjole fra designeren Vera Wang, som kostede over en halv million kroner. For at fuldende outfittet bar hun et diadem.
Diademet er nu blevet sat på auktion, og Emily Barber, direktør for smykkeafdelingen i auktionshuset Bonhams, forventer stor interesse for smykket.
- Interessen i dette diadem bliver formentligt det dobbelte af det normale, da designeren er en kendt juveler, hvis arbejde sjældent kommer på auktion. At Victoria Beckham, som er et internationalt stilikon, har båret det, tilføjer kun ekstra interesse fra en bredere målgruppe, siger hun ifølge Female First.
Diademet er designet af den kendte juveler Slim Barrett og er vurderet til mellem 18.000 og 25.000 pund. Den er udført i 18-karat guld og besat med diamanter. Slim Barrett har tidligere designet smykker for blandt andet prinsesse Diana og Mick Jagger.
Parret blev gift den 4. juli 1999 i Irland med deres søn Brooklyn som ringbærer.
Newspaq
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde