Victoria på vej mod stjernerne

Det tidligere medlem af Spice Girls og nuværende modedesigner, Victoria Beckham, forsøger nu at sætte fut i sin egen karriere i Hollywood med en daglig talkshowoptræden. Det skriver netavisen Mirror.co.uk

Det er meningen, at hun skal være medvært i talkshowet, som blandt andet vil få besøg af Michael Jacksons søster La Toya Jackson, der skal gæsteoptræde i to afsnit.

Den kendte tv-vært, Elisabeth Hasselbeck, der er på barselsorlov indtil oktober, er normalt medvært i programmet.

Tidligere har stjerner som Barbara Walters, Whoopi Goldberg, Joy Behar og Sherri Shepherd hyppigt gæsteoptrådt i showet.

Showet har premiere d.14 September på ABC.

/ritzau/

Victoria Beckham er medvært i amerikansk talkshow. Dermed er hun for alvor på vej mod stjernerne i Hollywood.

Offentliggjort Sidst opdateret