Victoria's Secret i verbalt slagsmål med kristen model
Foto: Seth Wenig/AP
AP/Polfoto
Den amerikanske model Kylie Bisutti vandt i 2009 en modelkonkurrence hos Victoria's Secret. Men droppede at arbejde som model i 2012 på grund af sin kristne religion.
Efter et interview i sidste uge lagde hun ikke fingrene imellem, da hun fortalte, hvordan det var at arbejde for undertøjsgiganten.
Til avisen New York Post fortalte hun blandt andet, at hun følte sig tvunget til at flirte med alle, og at hun følte sig som "et stykke kød".
Men nu svarer undertøjsgiganten igen på beskyldningerne fra den nu 23-årige model.
- Bisutti har lavet adskillige opdigtede og forkerte udtalelser i forbindelse med sit arbejde hos Victoria's Secret, lyder det i en officiel meddelelse fra undertøjsfirmaet til People.com.
- I 2009 vandt miss Bisutti en amatør-modelkonkurrence og har ikke arbejdet for os siden det år. Prisen for at vinde konkurrencen var en unik chance for at kunne gå catwalk en enkelt gang i Victoria's Secrets modeshow. Miss Bisutti blev også brugt i en fotoserie med badetøj. Det var omfanget af hendes kontakt med Victoria's Secret.
Undetøjsgiganten afviser også, at modellen skulle have arbejdet som en såkaldt "engel" for dem.
- Hun har aldrig været en engel forstået på den måde, at hun ikke har haft en kontrakt som engel, og i modstrid med Bisuttis udsagn er hun ikke blevet tilbudt efterfølgende modelarbejde eller kontrakter, selv om hun flere gange appellerede til mere arbejde hos os.
- Hun har gentagne gange opdigtet sin erfaring hos Victoria's Secret, lyder det fra undertøjsfirmaet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde