Viggo Mortensen hædret på filmfestival
Den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen har leveret flere prisværdige præstationer, og nu bliver hans talent hædret. Foto: free/Evan Agostini
free/Evan Agostini
Under Marrakesh filmfestival blev den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen hyldet for sin flotte filmkarriere.
Med roller i "Ringenes Herre"-trilogien og i det Oscar-nominerede drama "Eastern Promises" har dansk-amerikanske Viggo Mortensen etableret sit navn som stjerneskuespiller.
Og søndag aften blev han hyldet ved Marrakesh filmfestival for sit lange, flotte karriere i filmindustrien, som har kastet flere Golden Globe-nomineringer af sig og i 2007 kulminerede med en fornem Oscar-nominering for bedste mandlige hovedrolle. Det skriver The Hollywood Reporter.
Efter at have præsenteret sin seneste film "Far From Men", som er optaget i Marokko, blev Mortensen kaldt på scenen for at modtage den fornemme hæder for sine film,- musikalske,- og kunstneriske talenter. Derefter takkede han for prisen på både fransk og arabisk.
Tidligere på dagen fortalte den halvdanske superstjerne om sit samarbejde med instruktøren David Cronenberg, der har haft Mortensen med i tre film - blandt andet i "Eastern Promises." Et samarbejde, som har udviklet Mortensens skuespilevner.
- Han har hjulpet mig med at lave virkelig gode præstationer. Måske fordi han forstår min proces, og fordi vi har mange ting tilfælles i forhold til vores følsomhed, siger Mortensen.
Viggo Mortensen har en amerikansk mor og en dansk far. Han har boet i Venezuela, Argentina, en kort periode i Danmark, USA og Spanien og mestrer ud over skuespillet også flere sprog.
Newspaq
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned