Viggo Mortensen modtager Æres-Bodil
- Viggo Mortensen er et inspirerende forbillede som skuespiller. En skuespiller som har opnået massiv berømmelse, men som stadig arbejder utrætteligt på at forny sig, skriver Bodil Prisen i en pressemeddelelse. Foto: free/Colourbox
Free/Colourbox
Danske Filmkritikere har valgt at give årets Æres-Bodil på baggrund af Viggo Mortensens alsidige karriere.
Den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen modtager en Æres-Bodil i 2015. Det er Danske Filmkritikere, der står bag prisen, der gives på baggrund af en "forbilledlig alsidig karriere".
Han modtager statuetten på Bremen Teatret 28. februar, hvor Bodil Prisen løber af stablen for 68. gang, lyder det i en pressemeddelelse.
- Viggo Mortensen er et inspirerende forbillede som skuespiller. En skuespiller som har opnået massiv berømmelse, men som stadig arbejder utrætteligt på at forny sig.
- Han bruger sin status og sit talent i film, der stædigt prøver at holde filmen i live som en eksperimenterende og nysgerrig kunstart, siger Jacob Wendt Jensen, der er formand for Danske Filmkritikere.
Tidligere har skuespilleren Jesper Langberg og komponisten Bent Fabricius-Bjerre modtaget samme hæder.
Den store danske filmpris Bodil er blevet uddelt siden 1948 og er dermed meget ældre end Robert-prisen, der er blevet uddelt siden 1984.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker