Vil have 90 nye afsnit med Charlie Sheen
Foto: Elkaim Aaron Vincent/Elkaim Aaron Vincent/CP/ABACA
Abaca/Polfoto
Selvom Charlie Sheen blev fyret fra "Two and a half men" på grund af stofmisbrug og voldsom opførsel, gik der ikke længe, før han igen havde noget at rive i.
Sheen fik nemlig hovedrollen i serien "Anger Management", og den lagde ud med det højeste seertal for et premiereafsnit på en komedieserie nogensinde i USA.
Oprindeligt lød bestillingen på 10 afsnit, men nu afslører produktionsselskabet FX Networks, at de er klar til at bestille yderligere 90 afsnit, fordi de første 10 har holdt et højt seer-niveau.
- Vi havde sat høje forventninger fra starten, og "Anger Management" har faktisk overgået dem, fortæller Chuck Saftler, som er vicedirektør i FX Networks.
Selvom showet faldt en smule i seertal efter de to første afsnit, har "Anger Management" nemlig præsteret at få i gennemsnit 4,5 millioner amerikanere til at tænde for tv'et hver uge.
- Nu er planen, at holdet skal producere yderligere 90 afsnit over de næste to år, fortæller Saftler.
Hvor CBS, som står bag "Two and a half men", altså ikke kunne acceptere Sheens opførsel - som både indebar et omfattende kokainmisbrug, anklager om vold i hjemmet og voldsomme raserianfald - har FX Networks ikke oplevet nogen problemer med den kontroversielle skuespiller.
- Hele holdet har overholdt et stramt skema og fået afsnittene i kassen til tiden, roser Chuck Saftler.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker