Vild med dans slut for Monica og Thomas
Fredag aften blev det farvel til Monica Christiansen og Thomas Evers Poulsen i årets Vild med dans.
Aftenen bød på lige dele jive og argentinsk tango, og i omdans var begge danse også repræsenteret.
Golfspilleren Monica Christiansen med partner Thomas Evers Poulsen og Joakim Ingversen med sin partner Claudia Rex stod tilbage, da de syv andre par var i sikkerhed.
Men det var altså jive-parret som trak det korteste strå og må forlade årets udgave af Vild med dans.
- Du spørger meget, men hører ikke godt nok efter, lød det fra dommer Britt Bendixen, da parret havde været på gulvet første gang.
- Det var lidt for pænt og forsigtigt, mente balletmester Nikolaj Hübbe.
Det blev til 14 point fra dommerne, men det var altså ikke nok til at lade Monica Christiansen og Thomas Evers Poulsen gå videre i dansekonkurrencen.
Dommernes højeste point gik til skuespillerinden Camilla Bendix, der med partner Michael Olesen som satte rekord i årets Vild med dans med 27 point for deres argentinske tango.
Og der var forbedringer i dommernes bedømmelser for flere af parrene. Først scorede den danske svømmedarling Jeanette Ottesen Gray 24 point mod kun 11 i det forrige program.
Sidst i rækken af dansere kom musikeren Rasmus Nøhr også ind i varmen og fordoblede sit ottetal for sin første vals i det første program til 16 for aftenens jive.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned