Vild med dans tog Line Kruses Facebook-mødom
Line Kruse og Michael Olesen danner par i denne sæson af Vild med dans. Foto: free/FLINDT MOGENS
free/FLINDT MOGENS
Vild med dans-deltageren Line Kruse er først nu kommet på det sociale medie Facebook.
Hver fredag skal 12 par kæmpe indædt om tv-seernes gunst i Vild med dans. Men det er ikke kun på dansegulvet med flotte trin og charme, at kampen skal vindes. Det skal den også på de sociale medier, hvor danserne uploader billeder og videoklip i ét væk for at hverve fans.
Men for skuespillerinden Line Kruse er det helt nyt at have en Facebookprofil.
- Mit fravær skyldes ikke nogen form for modstand, jeg har bare ikke haft tiden til Facebook, fortæller Line Kruse, hvis familie nu må se hende lidt oftere bag den lysende computerskærm.
Hun er nemlig blevet overraskende stor fan af det sociale netværk.
- Facebook rør mig virkelig. Det er sjovt at møde en gammel ven fra gymnasiet, som jeg ellers var gledet væk fra. Jeg har haft en fest med at være på. Alle de feriebilleder, jeg aldrig har set, fordi jeg ikke har været på Facebook. Og ikke mindst alle fansne. Det er vildt overvældende, hvor mange mennesker, der gerne vil følge os, siger Line Kruse, der blandt andet er kendt for sin rolle i "De grønne slagtere" og som storesøster i børnefilmene "Krummerne".
Netop fans er vigtige, hvis man skal holde sig længe i konkurrencen. Det ved Line Kruses partner, Michael Olesen, der har danset med i syv sæsoner af programmet allerede.
- Jeg sagde til hende (Line Kruse red.), at det var en god idé at oprette en profil under Vild med dans. Folk vil gerne lære hende at kende. De kender hende fra film, teater og tv, men de vil gerne lære hende rigtigt at kende. Hvem er Line? Har hun familie? Hvordan er denne her oplevelse? Det betyder ekstremt meget, at folk kan mærke os og kan komme ud til os. Og der er de sociale medier et rigtig godt middel, siger Michael Olesen.
Men skuespillerinden skal dog lige lære at finde ordentligt ind i Facebook-jargonen.
- Jeg kan mærke, at jeg lægger mange flere personlige ting op, end jeg ville gøre i et interview. Nogle fans siger også "du er helt ny, tænk lige over, hvad du skriver. Vi kan alle sammen læse det". Jeg skal lære at chatte privat med nogen, siger nydanseren.
Vild med dans har premiere den 12. september kl. 20.00 på TV2.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned