Vinnie Who: Svært at holde smilet tilbage
Foto: BORBERG THOMAS/POLFOTO
Thomas Borberg/Polfoto
Klokken 18.00 torsdag aften kunne publikum på årets Roskilde Festival lægge nakken tilbage og slå ørerne ud, da det første navn på det officielle program indtog Orange Scene.
Det var Vinnie Who, der åbnede ballet på den store scene, og det er en oplevelse, han sent vil glemme.
- Det føltes så godt, siger sangeren med det borgerlige navn Niels Bagge, kort efter koncerten.
Disco-sangeren med den karakteristiske falset kunne dog ikke undgå at mærke nervøsiteten over den store opgave.
- Min stemme rystede, da jeg sang de to første sætninger, og der måtte jeg lige sige til mig selv "tag dig sammen Niels", og tage en dyb indånding, siger han.
Et par gange gik han da også fejl i teksten, men det kan ikke tage humøret fra sangeren.
- Der var momenter, især efter første halvdel af showet, hvor jeg simpelthen ikke kunne holde smilet tilbage. Jeg var bare så mega glad, siger han.
At åbne Roskildes Orange Scene kan ikke sammenlignes med de koncerter, man normalt spiller, fortæller han.
- Det var ikke som en normal koncert, hvor man peaker, jeg havde bare masser af energi hele tiden. Normalt er der nogle sange, hvor man tager det lidt mere roligt, men det kunne jeg slet ikke, siger han.
Bedriften skal fejres det meste af natten, og når det bliver tid til at finde hjemad, er der ikke langt for den unge "39" og "Remedy"-sanger.
- Vi skal drikke noget champagne, og jeg får nok ikke set noget musik i aften. Men jeg har slået et lille tomands-telt op hernede, så det bliver der god mulighed for de næste par dage, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde