Vinterberg starter optagelser til stjernespækket thriller
Den danske filminstruktør Thomas Vinterberg har netop påbegyndt indspilningerne til den internationale thriller "Kursk", som bliver filmet i Belgien, Frankrig og Norge. Arkivfoto. Foto: /ritzau/AP/Axel Schmidt
/ritzau/AP/Axel Schmidt
Optagelserne til den internationale film om Kursk-tragedien med Vinterberg som instruktør er gået i gang.
Den danske filminstruktør Thomas Vinterberg, der står bag film som "Festen" og "Jagten", er netop gået i gang med optagelserne til den internationale thriller "Kursk".
Optagelserne til filmen finder sted i Belgien, Frankrig og Norge, fremgår det af en pressemeddelelse, og på filmens rolleliste er nogle prominente navne.
I hovedrollerne er blandt andre store stjerner som Colin Firth, der er kendt fra "Kongens store tale" og "Bridget Jones' Dagbog" samt Léa Seydoux, der blandt andet er kendt for sin rolle i filmen "Adèles Liv".
Men filmen er ikke kun spækket med store internationale stjerner. For hele otte danske navne har også fået en plads på rollelisten.
Det er blandt andre navne som danske Lars Brygmann, Aske Bang, Magnus Millang og Martin Greis, der bliver at finde i filmen, som også har Peter Plaugborg, Kathrine Greis-Rosenthal, Bjarne Henriksen og Helene Reingaard Neumann på rollelisten.
Det ægte drama om Kursk udspillede sig i 2000, da en russiske ubåd sank under en flådeøvelse efter en fejlslagen torpedoaffyring, som forårsagede en stor eksplosion.
Ubåden K-141 Kursk sank i Barentshavet med 118 sømænd om bord. 23 overlevede eksplosionen, men døde efterfølgende af iltmangel.
Den russiske regering og præsident Vladimir Putin afviste international hjælp i fem dage, før britiske og norske eksperter fik lov at hjælpe med redningsaktionen.
Filmen skildrer de 23 besætningsmedlemmer, som overlevede eksplosionen og efterfølgende måtte kæmpe for deres liv, mens deres familier hjemme i Rusland gjorde alt for at redde dem.
"Kursk" skulle oprindeligt været instrueret af danske Martin Zandvliet, der blandt andet står bag filmene "Under Sandet" og "Dirch".
Men filmselskabet EuropaCorp, der er stiftet af filmmanden Luc Besson, meldte i januar 2016 ud, at Vinterberg skulle overtage instruktørposten. Hvorfor har filmselskabet ikke meddelt noget om.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde