Vinterbrødre vinder Robert for årets danske film
Hlynur Palmason støvsugede Robert Prisen med sin film "Vinterbrødre". Her er han fotograferet ved en tidligere lejlighed. Foto: Scanpix/Sakis Mitrolidis
Scanpix/Sakis Mitrolidis
Holdet bag "Vinterbrødre" måtte på scenen ni gange og hente Robert-priser.
Filmen "Vinterbrødre" vandt søndag aften prisen for årets danske spillefilm ved uddelingen af Robert Prisen.
Det var bare prikken over i'et for holdet bag filmen, der måtte på scenen hele ni gange og hente statuetter ved den store fest.
Filmen har fået stor ros af anmelderne, men har haft sværere ved at slå igennem i biograferne.
Ved Robert Prisen er det medlemmer af den danske filmbranche, der hylder sig selv og hinanden, og her var der stort fokus på filmen, der handler om den ensomme Emil og hans bror, der er minearbejdere i et kalkværk.
Det er den islandskfødte Hlynur Pàlmason, der har instrueret, og han modtog også prisen for årets instruktør.
Elliott Crosset Hove, der spiller rollen som Emil, vandt prisen for årets mandlige hovedrolle, mens Victoria Carmen Sonne vandt prisen for årets kvindelige birolle.
Der var også priser til filmen for årets scenograf, kostumier, sounddesigner, sminkør og fotograf.
"Vinterbrødre" er tidligere blevet hædret både i udlandet og herhjemme. Sidste år vandt filmen fire priser på filmfestivalen i Locarno, hvor skuespilleren Elliott Crosset Hove fik prisen for bedste mandlige hovedrolle.
Dramaet var nomineret ikke mindre end femten gange. Det samme var Fenar Ahmads "Underverden", men den måtte nøjes med prisen for årets klipper og årets score.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet