Den amerikanske stjernefodboldspiller Landon Donovan skal ikke være far til et elskovsbarn. Det var der ellers forlydender om under VM i Sydafrika.
Det var en britisk kvinde, der hævdede, at hun var gravid med et barn, og at den amerikanske tremålsskytte fra VM var faren. Men der var ikke tale om andet end rygter.
- Nu ved jeg, at jeg ikke skal være far i den nærmeste fremtid. Og det er gode nyheder for mig, sagde Landon Donovan til EOnline under ESPY-prisuddelingen i Los Angeles natten til torsdag.
Mens sladderbladene bugnede med den britiske kvindes påstande under VM, havde Landon Donovan opbakning fra sin kone Bianca Kajich på sidelinjen.
Officielt gik parret ellers hver til sit for et år siden, og de har været separeret siden da. Men deres forhold er åbenbart nært nok til, at Bianca ville bakke Landon op i Sydafrika.
Tidligere har Landon Donovan ikke udelukket muligheden for, at der kunne være noget om snakken om et elskovsbarn. Til magasinet Sports Illustrated har han blandt andet sagt:
- Jeg var informeret om muligheden under VM, og hvis jeg bliver nødt til at stå til ansvar, så vil jeg yde en passende støtte. Det er en privat sag, og jeg vil ikke komme med yderligere kommentarer lige nu, sagde Landon Donovan dengang.
Nu har Donovan, der er USA's største fodboldstjerne gennem tiderne, fået vished for, at der ikke er noget om snakken, og hans ellers lukkede mund er kommet på gled igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker