Voldsdømte Chris Brown politianmeldes for overfald
Foto: Jordan Strauss/Jordan Strauss/Invision/AP
AP/Polfoto
Da han gennemtævede sin kæreste Rihanna til ukendelighed tilbage i 2009, skabte det store overskrifter verden over. Og hans karriere tog et dybt fald, der kulminerede med en decideret voldsdom.
Siden har Chris Brown kæmpet sin vej tilbage til musikscenen. Men det er ikke ensbetydende med, at han er blevet bedre til at styre sit temperament.
Ifølge Associated Press er den 23-årige sanger nemlig igen blevet anmeldt til politiet for vold. Denne gang handler det om et overfald på en mand på en parkeringsplads i West Hollywood søndag.
- Skænderiet om en parkeringsplads eskalerede tilsyneladende, så Chris Brown gav offeret et knytnæveslag, udtaler Los Angeles Politi.
Politiet fortæller, at de valgte at køre til parkeringspladsen, efter de havde modtaget flere opkald om seks mænd, der skændtes.
Og nu vil de så kontakte Brown for at følge op på offerets anmeldelse.
Hvem det så er, der fik den temperamentsfulde sangers vrede at føle, melder politiet intet om.
Men ifølge tmz.com har den Grammy-nominerede sanger og sangskriver Frank Ocean indikeret, at han er det omtalte offer på sin Twitter-profil mandag morgen.
- Er blevet overfaldet af Chris og nogle andre fyre. Jeg ville ønske, at Everest (hans hund, red.) havde været der, skriver Ocean.
Foruden sit angreb på Rihanna for snart fire år siden blev Chris Brown også slemt skadet i et slagsmål på en bar tilbage i 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde