Vovet Wozniacki: Lad os få festen i gang
Det er ikke kun på tennisbanen, at Caroline Wozniacki svinger de lyse lokker. Foto: /ritzau/AP/Michel Euler
/ritzau/AP/Michel Euler
Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki smider tøjet i sportskanalen ESPN's kommende kropsnummer.
Hele tre gange har Caroline Wozniacki udfoldet sig som bikinimodel i badetøjsudgaven af magasinet Sports Illustrated, og nu viser den 26-årige danske tennisstjerne sig frem på en række nye letpåklædte billeder.
Caroline Wozniacki er nemlig blandt de 23 atleter, der er med i den amerikanske sportskanal ESPN's årlige kropsnummer, som lanceres i magasinform den 7. juli.
ESPN har lagt et klip ud på sin officielle hjemmeside fra fotoseancen, og her ses en forventningsfuld Caroline Wozniacki fire sekunder inde i videoen.
- Lad os få festen i gang, lyder det storsmilende fra det odenseanske sportsikon, der er iført en hvid kåbe.
Temaet i årets nummer er den atletiske krop, og blandt modellerne er foruden Wozniacki også basketballstjernen Isaiah Thomas, den amerikanske fodboldspiller Julian Edelman og freestyleskiløberen Gus Kenworthy.
Alle sportsmodellerne optræder uden en trevl på kroppen og kun iført alt fra bolde til ishockeystave til at dække over de mest intime steder.
Privat er det den amerikanske basketballspiller David Lee, der nyder synet af Caroline Wozniacki.
På valentinsdag den 14. februar i år bekræftede den tidligere verdensetters bror, Patrik Woznacki, søsterens forhold til den 34-årige San Antonio Spurs-stjerne.
Se klippet her: http://www.espn.com/espn/story/_/id/19731700/ezekiel-elliott-julian-edelman-23-athletes-featured-espn-magazine-body-issue
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde