Vred Bieber vrisser af pressen: Træt af jeres løgne
Den unge popstjerne Justin Bieber skyder nu tilbage på medierne, efter han har gennemlevet en turbulent uge med en aflyst koncert, et kollaps til et liveshow og klammeri med nærgående pressefotografer.
Den 19-årige sanger afviser, at han skal i afvænning, som nogle tabloidaviser ellers har skrevet, og han føler ikke, at han fortjener den negative omtale, han har høstet på turnéen i Europa, lyder det.
- Alle omkring mig har sagt, at jeg skal gøre pressen glad. Men jeg er træt af alle de talrige løgne i medierne lige nu. For eksempel, at jeg skal i afvænning, og at min familie er skuffet over mig, skriver teenageidolet på sin Instagram-profil.
- Jeg er et godt menneske med et stort hjerte. Jeg fortjener ikke al den negative omtale. Jeg har knoklet røven ud af bukserne for at komme til det sted, hvor jeg er nu, og mit hårde arbejde stopper ikke her, lyder det fra Bieber.
Popsangeren var stort set på tabloidavisernes forside hver eneste dag under sit ophold i England sidste uge.
Han rodede sig blandt ud i problemer med nogle dørmænd på en natklub på sin fødselsdag, han var oppe at skændes med en gruppe fotografer før sit afsluttende show, og så skuffede han tusindvis af fans ved at komme knap to timer for sent til en koncert.
Problemerne kulminerede, da den unge canadier besvimede på scenen i London. Efter en pause på 20 minutter færdiggjorde han showet. Og i denne uge har han så aflyst den ene af to planlagte koncerter i Portugal.
Sangeren har haft en kometkarriere, siden han blev opdaget på YouTube i 2008.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker