Med 183.000 følgere på Twitter har musikeren og skuespilleren Donnie Wahlberg, der er kendt fra boybandet New Kids On The Block og som bror til skuespilleren Mark Wahlberg, en vis magt.
Det demonstrerede musikeren tydeligt for nylig, da han blev kontaktet af en kvinde, der fortalte, at hun havde en veninde, der var alvorligt syg og havde behov for en ny nyre. Hun bad Donnie Wahlberg om at bruge sin Twitter til at finde en nyre blandt sine mange fan.
Og efterlysningen, som Donnie Wahlberg bragte på sin Twitter, gav bonus. Vanderbilt University Medical Center, hvor den syge kvinde ved navn Bobbette Miller er indlagt, blev kimet ned af fan, der gerne ville hjælpe og donere en nyre.
Det gør New Kids On The Block-stjernen stolt.
- Det viser, hvor meget værd Twitter kan være, hvis man bruger den til andet end at fortælle folk, hvad man har spist til aftensmad eller til at sælge produkter, siger Donnie Wahlberg.
Der var hele seks personer, der matchede Bobette Miller, og efter planen får hun sin nye nyre til juni.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned