Hovedrolleindehaver i den biografaktuelle film "Wall Street: Money never sleeps", Shia LaBeouf, har fået et afkast på over 3000 procent på sine aktier, som han købte for at lære om aktiemarkedet, skriver den norske netavis E24.
I 2009 investerede han 120.000 kroner af sine egne penge i aktier. I dag er de, ifølge hjemmesiden Favstocks, næsten fire millioner værd.
LaBeouf spiller børsmægleren Jacob Moore i en fiktiv investeringsbank. I filmen taber han stort på aktiespekulation, men i virkelighedens verden har LaBeouf haft bedre held.
For at sikre sig rollen som Moore besluttede LaBeouf sig for at lære mest muligt om aktiemarkedet.
Han åbnede en konto i mæglerhuset Schwab og begyndte at handle for 20.000 dollar.
En investering, der endte med at give 600.000 dollar, efter at han havde fået investeringsråd af blandt andre milliardæren George Soros og mediemogulen Donald Trump, skriver E24.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker