For første gang i 11 år kommer den amerikanske sangstjerne til Europa for at optræde. Det sker til sommer, og hun lægger vejen forbi Danmark, oplyser koncertbureauet Live Nation.
Koncerten i Danmark bliver en del af en større turné, hvor Whitney også optræder i England, Tyskland, Belgien, Østrig og Schweiz. Turnéen er et led i promoveringen af Houstons nye album "I Look to You".
- Det er min første store turné siden "My Love is Your Love"-turnéen. Jeg glæder mig til at optræde for mine fans rundt om i verden efter al den tid, siger Whitney Houston.
Det bliver Forum i København, der skal lægge scene til den verdensberømte sangerinde. Koncerten kommer til at foregå den 3. juni, men allerede på lørdag begynder billetsalget.
- Jeg sætter et godt show sammen og kan ikke vente med at opføre sangene fra mit nye album, "I Look to You" sammen med nogle af jeres favoritter, siger Whitney Houston.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker