Whitney Houstons datter skal obduceres
De to sangerinder, mor og datter, led en grum skæbne. Foto: AP/Dan Steinberg
AP/Dan Steinberg
I januar blev Whitney Houstons datter fundet livløs i et badekar. Nu er hun død, men årsagen til ulykken er stadig uklar.
Hvad det præcis var, der skete den dag, 22-årige Bobbi Kristina blev fundet livløs i sit badekar i januar, er der blevet spekuleret vidt og bredt i. Nu, hvor Whitney Houstons datter er død, kan familien måske få svar på nogle af de mange spørgsmål, de sidder tilbage med.
Kendis-datteren vil nemlig blive obduceret, skriver Bang Showbiz. Men det kan blive svært at rekonstruere forløbet op til Bobbi Kristinas ulykke.
- Det vil blive vanskeligt at tyde det, vi finder ved en obduktion, står der således i en erklæring fra Fulton Medical Examiners Office i Atlanta, der skal stå for den retsmedicinske udredning af Bobbi Kristinas lig.
- Men en obduktion kan hjælpe til at finde svar på nogle af de spørgsmål, der har rejst sig i forbindelse med fundet af hendes livløse krop og hendes senere død, står der videre.
Det kan tage flere uger, før resultatet af obduktionen foreligger.
Det er lidt mere end tre år siden, at Bobbi Kristinas mor, Whitney Houston, døde. Hun blev også fundet livløs i et badekar.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker