Hollywoodstjernen Whoopi Goldberg har sikkert fået mange til at tisse i bukserne af grin. Men hun gør det også selv, fortæller hun nu.
Hun står frem som led i en oplysningskampagne om inkontinens - problemer med at holde på vandet - som er et udbredt fænomen blandt mange kvinder.
- Ingen vil tale om inkontinens. Af en eller anden grund har vi besluttet, at det er et tabu, siger Whoopi Goldberg ifølge Contactmusic.com.
- Men så mange kvinder oplever det, og vi burde være i stand til at snakke om det åbent, siger hun.
54-årige Goldberg medvirker i forbindelse med oplysningskampagnen i en række små filmklip om inkontinens. Filmklippene skal efter planen sendes ud via internettet.
I filmene spiller Whoopi Goldberg blandt andet Kleopatra og Jeanne d'Arc og fortæller i skikkelse af disse stærke kvinder om ikke at kunne holde på vandet.
Problemer med at holde på vandet er ifølge medicinske statistikker ganske udbredt. Ifølge Netdoktor.dk kæmper knap en halv million danskere med problemet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned