Den britiske prins William og hans hustru, Catherine, besøger i disse dage Californien som led i en længere rundtur med stop i Canada og USA, og lørdag aften forsøgte især prinsen at charmere sig ind på dele af den amerikanske filmelite.
Ved en stor gallamiddag i Hollywood arrangeret af det britiske filmakademi, Bafta, som William er præsident for, jokede prinsen med sin oldefar, der blev portrætteret i den Oscar-vindende film "Kongens store tale".
- Jeg vil gerne takke Colin Firth for min perfekte åbningsreplik - Jeg har en stemme, sagde William og citerede dermed en af de bedst kendte replikker fra 2010-filmen om George VI, dronning Elisabeths far, der kæmper for at overvinde sin stammen.
Colin Firth var ikke selv til stede ved arrangementet, men fra salen kunne blandt andre Tom Hanks, Nicole Kidman og Barbra Streisand overvære den engelske gæsts "store" tale.
Gallamiddagen var stablet på benene for at give 42 håbefulde britiske skuespillere, producere og tekstforfattere mulighed for at mødes med Hollywoods magtfulde kendiselite og på den måde skabe et netværk mellem de to landes filmindustrier.
- Når amerikanske og britiske kreative talenter samles, så opstår der magi. Lad os fortsætte den opskrift på succes, sagde William.
William og Kates besøg i Californien er ikke kun reserveret til kendisser. På programmet var også et besøg på et børnehjem i Los Angeles, og et møde med amerikanske krigsveteraner.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker