Will Smith læste om egen skilsmisse i sengen
Det kom som noget af en overraskelse, da skuespilleren Will Smith fandt ud af, at han skulle skilles.
Der var masser af spekulationer sidste år om, hvorvidt skuespillerinden Jada Pinkett Smith havde bedt om en skilsmisse fra hendes mand gennem 16 år, Will Smith.
Jada Pinkett Smith var hurtigt ude og afvise rygterne, men de nåede alligevel frem til hendes mand.
I et interview med Queen Latifah fortæller Will Smith, at han hørte om skilsmissen, da han lå ved siden af sin kone i sengen.
- For et år siden var der en masse rygter, om at Jada og jeg skulle skilles. Jeg lå i sengen med Jada, og så læste jeg "Jada Pinkett Smith vil skilles" og jeg tænker "Det er sindssygt", siger Will Smith og fortsætter:
- Jeg kiggede på hende og spurgte "Skat, hvor var du i går?"
Selvom parret ikke har nogen planer om at skilles foreløbig, indrømmer Will Smith, at ægteskab ikke er en dans på roser.
- Det er ikke let. Det er det sværeste, du skal i dit liv. Man skal prøve at klare de udfordringer der er i livet, med familien og kærligheden side om side med en resten af dit liv. Det er en kamp, siger han.
Will Smith og Jada Pinkett Smith blev gift i 1997. Sammen har parret to børn; skuespilleren Jaden Christopher Syre på 15 og sangerinden Willow Camille Reign på 12.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned