Alene i en fængselscelle sidder Amy Winehouses eksmand og kan ikke stoppe tårerne, efter at nyheden om hans ekskones død har spredt sig.
Og i fængslet bliver der nu taget ekstra forholdsregler for at sikre, at den tidligere junkie Blake Fielder-Civil ikke skal gøre skade på sig selv.
Det er to år siden, de blev skilt, men alligevel havde sangerinden Amy Winehouse og Balke Filder-Civil stadig et tæt forhold til hinanden.
Nyheden om hendes død har derfor efterladt ham fuldstændig knust.
- Jeg er helt utrøstelig. Mine tårer vil ikke tørre, fortæller han ifølge avisen The Sun.
- Jeg vil aldrig nogensinde elske nogen, som jeg elskede hende. Alle, der kender mig og kendte Amy, ved, hvor dyb vores kærlighed var. Jeg kan ikke forstå, at hun er død, siger den 29-årige Blake Fielder-Civil.
Han afsoner 32 måneder i fængsel for blandt andet et indbrud, men fik i weekenden lov at få besøg af sin nuværende kæreste, Sarah Aspin, og hun fortæller til The Sun, at Blake Fielder-Civil flere gange brød sammen i gråd under hendes besøg.
- Han er knust og rystet. Han kan slet ikke forstå, at hun er død, og at han aldrig skal se hende igen, fortæller Sarah Aspin, der for nylig gjorde Blake Filder-Civil til far.
- Jeg tror ikke, Amy kunne komme sig over, at vi fik vores søn Jack. Det ramte hende ret hårdt, fortæller Sarah Aspin.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned