Winehouses far siger ja til hologram
Foto: m42/ZUMAPRESS.com
Zuma Press/Polfoto
Det kan være, at fans af den afdøde sangerinde Amy Winehouse igen kan få lov at se deres store idol på scenen.
For mens pårørende til afdøde stjerner som Michael Jackson og George Harrison har takket nej til at lade dem "komme tilbage" som hologrammer på scenen, så er Amy Winehouses far ikke afvisende over for idéen.
- Det vigtigste for Amy var musikken, og jeg er helt sikker på, at der er rigtig mange, der gerne ville høre hende synge igen, siger han.
- Det kommer an på, hvad Amys fans ønsker at gøre for at mindes hende. Om det er en bog, et album eller et hologram, så gør vi det, siger han til den britiske avis The Sun.
Et hologram af den afdøde rapper Tupac Shakur indtog scenen under musikfestivalen Coachella tidligere på året, og siden da har alle mulige afdøde stjerner været rygtet til at få et "comeback".
Men Amy Winehouses far insisterer på, at hvis et show med et hologram af hans datter skulle komme på tale, vil han ikke selv overvære koncerten. Han er nemlig stadig så ødelagt af sorg, at han ikke ville kunne bære det.
- Jeg kan ikke se hende på tv eller lytte til hendes sange, det er meget svært for mig, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker