Skuespillerinden Reese Witherspoon blev natten til mandag dansk tid hyldet i Los Angeles ved MTVs Movie Awards.
Her modtog stjernen den årlige Generation Award, der bliver uddelt til en skuespiller, der har haft succes i Hollywood i en længere periode.
Den 35-årige skuespillerinde, der brød igennem i ungdomsfilmen "Cruel Intentions" i 1999, benyttede sin takketale for prisen til at fortælle Hollywoods unge stjerner, at man altså godt kan komme langt uden at lave skandaler.
- Jeg forstår det piger, at det er sejt at være en slem pige, sagde hun og fortsatte.
- Men man kan godt klare sig i Hollywood uden et realityshow. Da jeg begyndte i denne branche, der var det sådan, at hvis man optog sig selv have sex på video, så var man flov over det og gemte båndet under sengen, fortalte hun.
- Og hvis man tog billeder af sig selv nøgen på sin telefon, så gemte man sit ansigt, sagde hun og kom dernæst med en opfordring til sine unge kolleger.
- Til alle jer piger vil jeg sige, at man godt kan være en god pige. Det prøver jeg på, sagde hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub