Woody Allen i kovending efter gave fra Spacey
Foto: Polfoto/
Polfoto/
En af fordelene ved livet som filmskuespiller er, at man næsten altid kan vise folk, hvad man duer til. Man skal bare sætte filmen på.
Men det besværliggør tingene en smule, når ens seneste store rolle kun ligger på internettet. Det måtte den amerikanske skuespiller Kevin Spacey sande, da han fik meldingen om, at den legendariske instruktør Woody Allen ikke umiddelbart mente, at han havde en rolle til Spacey i en af sine kommende film.
Men hjælpen var kun få museklik væk, fortæller Kevin Spacey til magasinet GQ. Han skyndte sig nemlig at sende den neurotiske instruktør et abonnement på den digitale streamingtjeneste Netflix, hvor man kan opleve Spacey i hovedrollen i den populære dramaserie "House of Cards".
- Hvis en skuespiller vil have en rolle eller har lyst til at arbejde sammen med en bestemt person, så gør man alt inden for rimelighedens grænser for at forsøge at få fat i rollen. Hvis de vil have dig til at komme forbi og steppe i deres entré, så stepper du i deres entré, fortæller Spacey.
Noget tyder på, at Kevin Spaceys fodarbejde har virket. Woody Allen har i hvert fald siden givet udtryk for, at han godt kunne overveje at bruge skuespilleren, fortæller Spacey selv.
Newspaq
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde