Wozniacki bliver tv-kommentator i Indian Wells og Miami
Caroline Wozniacki vandt selv Indian Wells i 2011. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki skal være kommentator på amerikansk tv under WTA-turneringerne Indian Wells og Miami Open.
Den tidligere danske tennisstjerne Caroline Wozniacki bliver en del af den amerikanske tv-dækning, når hun som ekspertkommentator skal dække de store tennisturneringer Indian Wells og Miami Open.
Det skriver tennismediet Tennisconnected onsdag.
Danskeren skal levere analyser under de to WTA-turneringer til Tennis Channel.
- Dette er et af mine yndlingstider på tennissæsonen. Jeg har gode minder fra begge turneringer, siger Caroline Wozniacki ifølge Tennisconnected.
Wozniacki vandt Indian Wells i 2011 og nåede også frem til finalen i 2010 og 2013. I 2017 nåede hun finalen i Miami Open.
De to turneringer regnes som værende nogle af de største inden for tennissporten næstefter de fire store grand slam-turneringer Wimbledon, French Open, Australian Open og US Open.
Indian Wells afvikles i byen af samme navn, som ligger omkring 185 kilometer fra det centrale Los Angeles. Turneringen afvikles i år i perioden fra 7. til 20. marts.
Fra 21. marts og frem til 3. april afvikles Miami Open.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub