Wozzy prøver sig af i ekskærestens sportsgren
Wozzy skiftede ketcheren ud med en golfkølle for en kort bemærkning. Foto: Polfoto/Manish Swarup
Polfoto/Manish Swarup
For en stund var tennisketcheren lagt på hylden, da Caroline Wozniacki lørdag forsøgte sig som golfspiller.
Hendes ekskæreste Rory McIlroy er professionel golfspiller, og måske gjorde han hende nysgerrig efter at prøve at svinge en golfkølle.
I hvert fald lagde den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki lørdag en video på det sociale medie Instagram, hvor hun giver den gas på en golfbane.
- Det er ikke det smukkeste slag, men bolden røg alligevel over 180 meter på første slag. Bum! skriver den 24-årige odenseaner om sine evner på en golfbane.
Og ved hjælp af et hashtag indikerer hun, at hendes stil som golfspiller ikke er køn, men effektiv.
Men sandsynligvis holder den 24-årige dansker sig alligevel til tennisketcheren frem for golfkøllen i 2015.
I hvert fald blev 2014 et meget succesfuldt år for den fremadstormende verdensstjerne, der tidligere lå nummer et på verdensranglisten over bedste kvindelige tennisspillere.
Efter en dårlig periode fik danskeren nemlig blandt andet kæmpet sig til en finaleplads i turneringen US Open, ligesom 2014 også blev året, hvor Wozzy løb sit første maraton.
Til New York Marathon tilbagelagde Wozzy således 42 kilometer på 3 timer, 26 minutter og 33 sekunder.
Se Carolines evner på golfbanen her: http://instagram.com/p/xIDjDrkHxw/
Newspaq
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie