Sidste fredag lovede Remee de knap to millioner tv-seere, at Anna kan få taget til at løfte sig, når hun får et big band ved sin side.
Derfor er forventninger til den 18-åriges stemme, skruet helt i vejret, men selv føler hun ikke det store pres.
- Selv om big band er min hjemmebane, og selv om det er det, jeg har glædet mig allermest til, så føler jeg ikke noget pres, siger den 18-årige færing.
Da Anna boede på Færøerne prøvede hun faktisk at stå på en scene med et big band.
- Jeg var med til alle øverne, og når man står der på scenen, bliver man mødt af en kæmpe sky af lyd. Det er en kæmpe oplevelse, siger hun.
Uge efter uge har dommerne bukket sig i støvet for Annas vokalpræstation, og det ville da også være oplagt at gøre hende til showets store diva, men Remee og Anna har andre planer.
- Jeg vil ikke være den diva, som folk forventer. Jeg vil spille mere på det mystiske, siger Anna og henviser til Remees plan om at tilføje en nordisk mystik til hendes optrædener.
Fredag står den på James Bond-tema i X Factor, og her har Remee og Anna valgt sangen "Tomorrow Never Dies".
- Sangen er i den grad mystisk. Jeg kunne sagtens folde mig ud som stor diva med en sang som "Diamonds last forever", men det er vigtigt for mig, at jeg holder min mystiske side i live, siger Anna.
Anna mener, at hun vil være i sit helt rette element i morgen.
- I morgen finder I ud af, hvem jeg er, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet