X Factor-Baraa: Vidste jeg ville ryge ud nu
Unge Baraa Qadouras X Factor-drøm sluttede fredag aften. Foto: Polfoto/FLINDT MOGENS
Polfoto/FLINDT MOGENS
Den unge aarhusianer med den store stemme røg fredag aften ud af X Factor. Men det forventede 15-årige Baraa Qadoura også selv.
X Factor-eventyret sluttede fredag aften for 15-årige Baraa Qadoura.
Det var tredje gang i træk, at den unge aarhusianer endte i farezonen, og i forhold til sidste uge, hvor tårerne flød, var det i denne uge en smilende ung fyr, som tog afsked med X Factor-showet.
- Jeg havde set det komme. Inden live-showet tænkte jeg, at hvis seerne har opgivet mig i de sidste to uger, så kom jeg til at ryge ud nu, siger Baraa.
Derfor var den unge sanger også meget bevidst om at levere sit allerbedste på scenen.
- Nu har jeg stået her så mange gange, og man kan ikke andet end at nyde det til sidst. Nu vidste jeg bare, at det var min tur til at ryge ud, og så skulle jeg bare på scenen og nyde det, for det er en ting, man kun prøver én gang i livet, siger han og tilføjer:
- Jeg skulle hjem med stil.
Og Baraa Qadoura gav den også gas med sin version af "Don't Let Go" af En Vogue, mens han blev akkompagneret af DR's Big Band. Men dommer Lina Rafn valgte at sende Thomas Blachmans trio Ivarsson, Bang og Neumann videre til næste uges semifinale på bekostning af den unge sanger.
I kategorien af unge solister har Remee nu kun Emilie Esther tilbage. I sidste uge måtte han tage afsked med Tannaz, og nu sluttede eventyret altså også for Baraa Qadoura.
Newspaq
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde