X Factor begynder allerede i juleferien
Foto: HOUGAARD NIELS/POLFOTO
Niels Hougaard/Polfoto
De forgangne år har X Factor haft sæsonstart lige efter nytår. Men denne gang bliver det populære show sendt første gang fredag den 28. december, så premieren nu finder sted lige midt i juleferien.
Her kan danskerne opleve både den nye værtinde, Signe Molde, og to nye ansigter i dommertrioen.
Veteranen Thomas Blachman er med endnu en gang, og nu får han selskab af to stærke kvinder: Nemlig den dansk-gambiske popdiva Ida Corr sammen med en af dansk musikhistories allerstørste navne, Anne Linnet.
- Vi har lavet en samlet vurdering, og ved at sende premieren på X Factors sjette sæson fredag den 28. december giver vi danskerne det bedste tv-tilbud mellem jul og nytår, siger DR's underholdningschef Jan Lagermand Lundme.
- Jeg er overbevist om, at vi får en forrygende sjette sæson af X Factor. Vi har været ude og rekruttere auditiondeltagere på landets mange musikfestivaler hele sommeren, og det har virkelig givet pote.
- Vi har så mange forskellige typer, så mange enere, originaler og skæve karakterer. Sangniveauet er højt, og mangfoldigheden er større end nogensinde, siger Jan Lagermand Lundme.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned