X Factor-dommer afslører nyt projekt: Har drømt om det i flere år
To gange har Lars Ankerstjerne været dommer i "X Factor". Nu kaster han sig over podcastformatet. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Lars Ankerstjerne er kendt som producer, sanger og X Factor-dommer. Nu kan han også kalde sig podcastvært.
- Hej venner, i dag er første episode af min nye podcast ude.
Sådan indleder X Factor-dommeren Lars Ankerstjerne en video på Instagram, hvor han afslører, at han har kastet sig ud i et helt nyt projekt.
Et projekt, han længe har ønsket sig at give sig i kast med.
- Det har jeg drømt om i ret mange år og også arbejdet på de sidste to år, siger Lars Ankerstjerne.
Podcasten hedder "Ildsjæl", og i den taler han med nogle af de mennesker, der selv inspirerer ham.
- Det er det mest håndholdte og hjemmelavede projekt, jeg har kastet mig ud i, nærmest siden mit allerførste demobånd eller freestylerap i en p-kælder i Hundige, da jeg var teenager, siger musikproduceren, der har lavet musik med store navne som Rasmus Seebach og Burhan G gennem sin karriere.
For nylig fortalte produceren, der er far til en lille pige, at han under coronakrisen har taget sit liv op til revision og blandt andet har fundet ud af, at det kan være ret dejligt at være derhjemme.
- Jeg har haft fart på hele mit liv og har været på en livslang mission. Det der med at blive tvunget til at være sammen med min familie har på en måde været en ret stor gave, lød det fra den 35-årige musik.
I det første afsnit af podcasten taler han med Neel Rønholt, der blandt andet er kendt fra "Badehotellet" og "Vild med dans".
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde