Først røg DeeVibez, så JR og i fredags mistede Pernille Rosendahl sin sidste gruppe, tvillingerne Rikke & Trine. Sangerinden står derfor uden deltagere i både semifinalen og finalen, og det er hun langtfra begejstret for.
- Normalt når man får fri før tid, er man jo helt vildt lykkelig. Men jeg synes faktisk, det er røvsygt. Når jeg er et sted, vil jeg gerne arbejde. Så jeg ville gerne have puklet helt op til finalen, siger hun og tilføjer:
- Det er ligesom, hvis man stod i en forretning, og der ikke kom nogen kunder ind. Så ville tiden også gå virkelig langsomt.
Den arbejdsløse X Factor-dommer mener dog, hun godt kan holde X Factor-gejsten frem til finalen den 25. marts i Parken. For selv om grupperne er væk, slipper hun ikke tøjlerne helt.
- Vi er jo stadig i samme båd, alle deltagerne, Thomas, Mich (Cutfather, red.) og jeg. Og jeg føler et ansvar for, at det er den rigtige, der går ud, og den rigtige, der vinder.
En enkelt rolle, nemlig den som bøddel, ser Pernille Rosendahl til gengæld frem til at slippe for. For selv om dommerne fortsat skal vurdere deltagernes præstationer, er det seerne, der fredag aften suverænt afgør, hvilke deltagere der er værdige til X Factor-finalen.
- Det er der ingen af os tre, der skal bestemme. Og det er jeg taknemmelig for. Nu skal deltagerne stå på egne ben. De skal bevise, at de er klar til finalen. Og jeg glæder mig utrolig meget. Jeg tror, semifinalen på fredag bliver et kæmpe show, lyder det fra Pernille Rosendahl. /ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde